Muligheder for deltagelse i projekter

Printvenlig version

Aktuelle projektideer
I Public Private Partnership (PPP) programmet for Nepal ydes der økonomisk støtte til partnerskaber med det formål at forbedre leve- og arbejdsvilkår gennem Corporate Social Responsibility (CSR). Programmet fokuserer på at skabe bedre arbejdsforhold på arbejdspladser i leverandørkæden eller mere bredt gennem promovering af CSR i forretningssektorer eller lokalsamfund.    

Projektide
Det Syddanske Asien-kontor er inden for rammerne af PPP programmet i gang med opstarten af et projekt i Nepal. Projektet omhandler CSR i Nepal indenfor fødevareproduktionsindustrien. Hensigten er at fokusere på udvikling af en overordnet ĦħsundĦħ arbejdsplads med følgende fokusområder:

  • Opbygning af bæredygtigt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Reducering af miljømæssige konsekvenser ved produktionen
  • Opnåelse af internationale miljøcertificeringer som relevante ISOer, EMAS og SA
  • Opbygning af en step by step guide til, hvordan man kan implementere CSR-tiltag

Det videre forløb
Projektet befinder sig stadigvæk i den indledende fase, så der er rig mulighed for at deltage. Vi vil fungere som partner og tovholder for projektet, mens vi leder efter danske partnere der:

  • Har international erfaring med projekter i Asien
  • Har interesse og/eller viden indenfor fødevaresektoren i Danmark
  • Har viden indenfor eller erfaring med CSR

Kort om Nepal
Nepal er geografisk attraktivt placeret på grund af sin umiddelbare placering tæt på Kina og Indien. Landet har over de sidste ti år lidt under interne konflikter og politisk ustabilitet, men har inden for de sidste år oplevet klar fremgang, og landets nye præsident blev taget i ed den 23. juli. Danmark og Nepal underskrev den 29. juli 2008 et memorandum om gensidig forståelse hvor PPP programmet blev inkluderet. Danmark har i Nepal fokus på at støtte uddannelsessektoren, energi og miljøsektoren så vel som menneskerettigheder. Der lægges vægt på at støtte projekter som samtidig inddrager emner som promovering af ligestilling, arbejderrettigheder, menneskerettigheder og gode forretningsprincipper.

Støttemuligheder
I PPP programmet kan hvert projekt støttes med op til 5 millioner med en selvfinansieringsgrad på 40 procent.

For mere information om PPP programmet henvises til månedens program, som har fokus på netop PPP programmet. 

Det Syddanske Asien-kontor kan bidrage med yderligere information om PPP Nepal. Kontakt kan rettes til info@sdao.dk

For yderligere information om Nepal se følgende link til den danske ambassade i Nepal: http://www.ambkathmandu.um.dk/en/Frontpage.htm

 

 


Kontakt informationer:

South Denmark Asia Office
Huating Building, Office 1801
Laodong Road no.28
Suzhou 215004
P.R.China

Tel.: +86-512-686 22 214
Fax: +86-512-686 22 171

Web: www.sdao.dk
E-mail: sdao@sdao.dk