|
Forretningsmuligheder
i Vietnam
Den danske ambassade i Vietnam inviterer
danske virksomheder, der arbejder med energi-
og miljøvenlige byggematerialer samt
trykkeri og emballering til at deltage i
en delegation til Vietnam d. 6-12. oktober
2008.
Vietnam tilbyder meget
attraktive forretningsmuligheder for danske
virksomheder i form af en stærk kombination
af stabil økonomisk vækst,
en ung og veluddannet arbejdsstyrke samt
et lavt lønniveau. Vietnam repræsenterer
endvidere et økonomisk miljø
præget af stærk vækst,
og med stigende fokus på kvalitet
og miljø er der et stort potentiale
for produktion og salg af energi- og miljøvenlige
byggematerialer samt trykkeri og emballering.
Vietnams regering har rettet
opmærksomheden mod forbedringer af
miljøet, hvilket relaterer sig til
miljø indenfor alle former for produktion.
Samtidig er der i Vietnam fokus på
opgradering af infrastrukturen og bygninger
i hele landet, hvilket har affødt,
at markedet for miljøvenlige produkter
har spredt dig til undersektorer og ¨C leverandører.
Miljøvenlige og energieffektive byggematerialer
produceret i Vietnam har i denne forbindelse
et stort potentiale, og samtidig med at
det nationale marked for byggematerialer
er i vækst, har vietnamesiske produkter
også formået at markere sig
stærkt på verdensmarkedet.
Et stort forretningspotentiale
ses også indenfor trykkeri og emballeringssektoren,
der er ¨¦n af de hurtigst voksende industrier
i Vietnam med en vækst på 15-20
% om året ifølge Vietnam Packaging
Association. Blandt emballeringsprodukterne
står plastik og papir for en markedsandel
på 80 %. Den høje vækst
skyldes stigende efterspørgsel efter
forbrugsvarer, føde- og drikkevarer
på det nationale og internationale
marked, der kræver tryk og emballage.
B2B Programmet støtter
virksomheder med en interesse i at etablere
joint ventures indenfor produktion af byggematerialer,
såsom døre, vinduer, PVC/metal-rammer,
gulve (træ, vinyl, tæpper) eller
tage. Eller partnerskaber der mere specifikt
fokuserer på energibesparende og miljøvenlige
produkter som varme/køleanlæg,
sanitet, ventilation, solenergi og lignende.
B2B Programmet støtter
også virksomheder med en interesse
i produktion af papiremballeringsprodukter
såsom labels, gaveæsker, pakker/kasser
og andre papirprodukter. Emballeringsprodukter
relateret til tryk og print er i særligt
fokus, herunder offset-tryk, serigrafi,
flexografi, kobberstik, bogbinding og prepress.
Delegationen til Vietnam
Derfor er formålet med dette års
delegation finansieret af Business-to-Business
(B2B)Programmet at etablere og støtte
partnerskaber mellem danske og vietnamesiske
virksomheder, der kan styrke de miljø-
og kvalitetsmæssige aspekter af byggematerialer
produceret i Vietnam.
Under besøget i
Vietnam vil danske virksomheder blive introduceret
til generelle vilkår for at drive
forretning og erhverv i Vietnam samt få
mulighed for at møde andre virksomheder
med tilsvarende planer. Ligeledes vil virksomhederne
få mulighed for at møde potentielle
vietnamesiske samarbejdspartnere og dermed
skabe et godt udgangspunkt for yderligere
udforskning af det vietnamesiske marked.
|